5 grunde til at udsatte børn og unge ikke går på biblioteket
Engang imellem bliver vi spurgt om, hvorfor de udsatte børn og unge ikke bare går på folkebiblioteket. Er det virkelig så nødvendigt, at de får et bredt udvalg af bøger på børnehjemmet, ungdomspensionen eller opholdsstedet, hvor de bor? Svaret er et rungende ”Ja!”. Læs med her, og bliv klogere på hvorfor.
1. Folkebiblioteket er for langt væk
Over 300 biblioteker er lukket over hele landet, og for rigtig mange er der nu langt til biblioteket. Turen er særligt uoverskuelig for dem med lavt overskud. Mange institutioner for udsatte børn og unge ligger desuden ude på landet. Her er huslejen billig, de unge er væk fra dårlige indflydelser i byerne, og de kan være omgivet af natur. Desværre betyder det ofte, at der er ekstra langt til det lokale bibliotek. Vi har endda været ude på institutioner, der lå på små øer, og hvor det krævede en færge at komme på biblioteket.
2. En del forstår ikke biblioteket
Biblioteket er et særligt organiseret rum, fuld af systemer, koder og regler. Hvis man selv er vokset op med bøger og er kommet på biblioteket hele sit liv, navigerer man frit i det uden at tænke over det. Men mange anbragte børn og unge kommer fra bogfremmede hjem og har store huller i deres skolegang. (De er gennemsnitligt ca. 3 år bagud). De er ikke blevet indført i bibliotekets systemer, de sociale koder her eller har lært at bruge selvbetjent udlån og aflevering. For en stor gruppe af de udsatte børn og unge skal biblioteksrummet derfor introduceres fra bunden af, og de skal indføres i den viden, som trygge biblioteksbrugere tager for givet.
3. Der er for mange valgmuligheder
Hvis du er fremmed overfor bøger, har svært ved at koncentrere dig (og måske har en diagnose med oven købet), er der for mange bøger på folkebiblioteket. Det bliver for vanskeligt at orientere sig og foretage valg. For eksempel donerede Læs for Livet et lille bibliotek på 400 bøger til en institution for udsatte unge, hvor en pige fandt de to fyldte reoler alt for overvældende: ”Vil du ikke bare vælge tre bøger ud til mig, som du tror, jeg ville kunne lide? Så vil jeg vælge én af dem”.
4. Det er pinligt
Særligt for unge, der ikke læser alderssvarende, bliver biblioteksbesøget en skamfuld oplevelse. Flere socialpædagoger fortæller, at de har prøvet at tage fx et par læseudfordrede teenagedrenge med på biblioteket, men enten havde de unge nægtet, eller også var de gået direkte til afdelingerne for spil eller musik. For de bøger, som de kunne læse, stod i børneafdelingen, og det var for pinligt og ydmygende at skulle derind.
5. De kan ikke låne bøger
En del af forældrene vil ikke lade deres børn og unge få lånerkort, fordi de ikke gider hænge på evt. bøder. En del unge har fået deres lånerkort spærret. Det gør bibliotekssystemet automatisk, hvis man skylder for over 200 kr. Det svarer til én bog, der er blevet væk og skal erstattes. Vi bliver også ofte mødt af personale på institutionerne, der ikke vil låne på biblioteket, fordi de er bange for bøderne.
Når Læs for Livet donerer et lille bibliotek (på gennemsnitligt 500
bøger) til en institutionen skal bøgerne ikke afleveres tilbage, og de
er let tilgængelige. Samlingsstørrelsen er nem at overskue for de
fleste. Man kan snuppe en bog ind på værelset uden at behøve at dele sit
læsevalg i et offentligt rum eller med socialpædagogerne. Læs for
Livet-biblioteket er første skridt til at blive tryg ved bøgerne og
blidt gøre læsningen til en del af hverdagslivet. Vores håb er, at det
vil gøre overgangen til at bruge folkebibliotekerne nemmere og mere
hyppig.
