Uncategorized

Bag facaden Malou er vokset op på Langeland. Udadtil så det ud til, at hjemmet fungerede fint. Hendes far var brandmand, og moren arbejdede i en større stilling på posthuset. Det var sobert, det så godt ud udefra. Men bag murene var det et meget ustabilt hjem.”Min far var meget voldsom og råbte meget ad mig og min søster og jeg kan huske at kigge ind gennem nøglehullet og overveje: Hvilket humør er min far i i dag?” Engang kom hun ti minutter for sent hjem fra en veninde, hvor de havde set Børnetimen. Så blev hun skældt huden fuldt og fik stuearrest i en uge. Skæld ud var noget af det værste, hun vidste.”Jeg aflæste hele tiden folk. Hvordan de reagerede, og hvordan de opførte sig, så jeg vidste, hvordan jeg selv skulle opføre mig. For at undgå at komme i karambolage eller opleve nogle dumme ting.” Skolen var heller ikke et trygt rum. Hun blev mobbet, og det betød, at der heller ikke var et frirum her, men at alle dagens timer foregik under pres. Så var der onklen. Han begik overgreb på Malou og hendes storesøster, da de var små. Først da søsteren blev teenager, åbnede hun op og sagde det højt.  ”Mor spurgte mig, om jeg kunne huske, om han have rørt ved mig. Men jeg turde ikke sige det. Så skulle vi til møde på kommunen, men jeg benægtede det, så sagen kom ikke videre. På trods af, at min onkel faktisk indrømmede overfor min far, at han havde gjort det.” Midt i dette krydspres var læsningen et lyspunkt. Malou lærte at læse tidligt. På trods af, at hun ikke fik læst højt derhjemme. Mest holdt hun af at læse om andres livshistorier, og her var hun vild med den slags fortællinger i ugebladene. Da hun var syv år, læste hun for eksempel Familiejournalen. Der var altid ugeblade i huset.“Da jeg blev teenager, kan jeg huske, at jeg læste Vi Unge, som var så trendy. Engang var der en pige, der skrev ind, at en af hendes forældres venner havde gjort nogle ting ved hende, og om det var ok?” Brevkassen svarede, at det var det bestemt ikke. Og det var først der, det virkelig gik op for mig, at det min onkel gjorde var forkert. Det læste jeg mig jo frem til.” Folks virkelige livsverden optog Malou. Fortællingerne var en måde at komme forbi facaden. Her fortalte mennesker om, hvordan livet var bag de lukkede døre. Senere, da Malou var blevet ældre og en stærkere læser, var det bogserien Virkelighedens Verden, der bekræftede hende i, at menneskers ydre liv kunne skjule et mareridt derhjemme. Det var også sådan, at hun blev bevidst om, at det fandtes mennesker, der havde det værre end hun hende selv ­– og det gav hende lyst til at hjælpe andre. Malou kom meget på biblioteket. Der var nogle små huse med madrasser og puder, hvor man kunne sidde og læse. Der sad hun i timevis. Men hun brugte ikke bibliotekarerne.”Jeg havde nok på fornemmelsen, at hvis jeg søgte en bestemt bog via dem, så ville det komme videre til mine forældre. Langeland er et lille lukket samfund, og alle kender alle.” Bøgerne blev et tilflugtssted, hvor Malou udviklede resiliens og også lærte empati, som hun ikke mener, hun fik med hjemmefra. Som barn betød Troldepus-serien meget for hende, og den vil hun gerne anbefale til andre børn. Til voksne anbefaler hun ”Svært barn har mange navne,“ som er en hjerteskærende historie om svigt, overgreb, hjernevask og indersiden af et kristent frikirkeligt miljø. Hvis Malou skal give gode råd til pædagoger, vil det først og fremmest være:“Tør at læse højt – også for de store børn.”Desuden, at pædagogerne kan udvide bogen med lege, skuespil og lignende, der tager udgangspunkt i historien. Den vil de kunne spejle sig i, og netop den spejling er livsvigtig for børn i udsatte positioner. Malou Munch er 37 år, bor i Randers med Christian og deres to børn og læser en kandidat i pædagogisk sociolog  

– Om evalueringen af vores tidlige indsats I tre år har vi sørget for, at der kom lækre bøger ind hos udsatte familier i Vordingborg, Horsens og Lolland. Vi rykkede biblioteker ind på familiebehandlere og plejefamiliekonsulenternes kontorer, og disse fagprofessionelle havde så boggaver med sig ud i familierne. Børn og forældre var med at bestemme, hvilke bøger de ønskede sig. Og Læs for Livet sørgede for, at netop disse bøger var i biblioteket. Vi kan fortælle, at prinsesser, biler, dyr, monstre og pirater var vældig efterspurgte. I dag lander evalueringen af projektet, der har fået navnet ”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark”. Den helt korte version? Projektet virker. Bøgerne bliver taget godt i mod og brugt. 94 % af forældrene angiver, at de læser med deres børn enten dagligt eller flere gange om ugen, mens det tilsvarende tal var 48% før projektets start. Det er en stor udvikling. Og hvorfor er det så vigtigt med den læsning? Læsning kan for det første være et våben mod ulighed. Når børn forlader børnehaven, er der op til to års forskel på sproglige kompetencer, og alt for mange begynder i skolen så langt bagud på point, at de ikke kan hentes. Forskning viser også, at et barns læsekompetencer er mere betydningsfulde for karakterer i skolen end forældres uddannelsesbaggrund. Styrker vi læsningen, styrker vi oddsene for at få en uddannelse for disse børn. Børnene er interesserede i bøgerne, selvom om vi voksne sommetider har lave forventninger og tænker, at skærmene trækker mest. Evalueringen af projektet viser, at over 70 pct. af forældre nu angiver, at de 0-6 årige børn selv har opsøgt bøger ”dagligt” eller ”flere gange om ugen” inden for den sidste måned. Dette skyldes især, at børn og forældre selv vælger bøger, og at der ikke er tale om en fast bogpakke. Vi har i projektdesignet valgt den medbestemmelse, da den virker så godt i Læs for Livet daglige arbejde med andre udsatte børn og unge: Alle vil gerne spørges om, hvad de vil læse, og ikke bare have lagt en bog i hænderne. En familiebehandler udtrykker det således: ”Det er vigtigt, at børnene er med til at vælge bøgerne, da børnenes begejstring er med til at motivere forældrene og engagere børnene selv”. Inden bøgerne kom ud at stå på de fagprofessionelles kontorer, var de på kursus hos os. Vi fortalte om, hvorfor læsningen var vigtig at arbejde med, og vi gav tips til formidling til familierne. For eksempel, at man sagtens kan have god stund med en bog, hvis man som forælder selv er en dårlig læser. I evalueringsinterview fortalte nogle forældre, at noget af det, som har været brugbart i samtalerne er, hvordan de ikke behøves at kunne læse op for børnene, og at det er fint, hvis de blot kigger på billederne med børnene og selv fortæller ud fra dem. Det er stadig en succes. Mere nærhed er en kvalitet ved projektet, som de fagprofessionelle fremhæver. Højtlæsning er en fælles hyggestund, langt fra at familiemedlemmerne sidder med hver sin skærm. Familiebehandlere og plejefamiliekonsulenter vurderer også, at projektets effekt har været med til at give børnene bedre koncentration, og at børnene bedre kan sætte ord på følelser. De falder lettere til ro, og både forældre og børns sproglige udvikling er forbedret. ”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark” har haft en positiv virkning for de familier, projektet har berørt. Godnathistorier, intimitet og yndlingsbøger. Skoleparathed, bogstavkendskab og bogtryghed. Projektet understøttede det hele. Du kan finde hele evalueringsrapporten her.

Laura Helena er kommet igennem en barndom med alkohol, seksuelle overgreb og psykisk sygdom. Litteraturen har heldigvis været der til at føre hende igennem.

Forskeren Marie-Elisabeth har fulgt Læs for Livets arbejde og har fundet et særligt mønster i de udsatte børn og unges bogønsker.

Hvorfor er det egentlig, vi skal læse? Vi har kigget på forskningen og giver svar. Overbevis dig selv eller dit barn.

Læs for Livet har doneret bøger til ungdomsfængsler og institutioner for kriminalitetstruede unge. Her har læsningen en særlig effekt.

Birthe voksede op i en familie med vold og isolation. Her hjalp læsningen hende ud ud af ensomheden, gav dannelse og forståelse for andre.

Amanda havde et hårdt liv med alkoholmisbrug i familien, og hun blev anbragt som barn. Læselysten var et vigtigt frirum for hende.

Læsning gav Julia tryghed, når hun var i udlandet, og da hendes far døde, hjalp bøgerne hende til at føle sig forbundet med ham.

“Jeg gad godt, at der var lette bøger, der var spændende”, sagde en anbragt dreng. Nu er de bøger kommet i et samarbejde mellem Læs for Livet og Gyldendal.