Dét siger socialpædagogerne
Hvad kan litteraturen gøre for udsatte børn og unge? Vi har netop haft ansøgningsfrist for at få doneret et bibliotek fra Læs for Livet, og her har vi fået socialpædagogernes forklaringer på, hvorfor lige netop bøgerne er vigtige. Her bliver en anden side af bøgernes betydning klar.
”Vores børn har bl.a. tilknytningsforstyrrelser og et stort behov for en-til-en kontakt, og her er højtlæsning fantastisk. Det giver tid og ro omkring barnet og den voksne, et fælles tredje, der kan samtales om, svære emner kan bearbejdes samtidig med at barnets ordforråd og forståelse af verden udvides. Vi ved også, hvor stor betydning læsning og sproglig udvikling har for børnenes fremtidige skolegang, og derfor vil vi rigtig gerne have endnu mere fokus på højtlæsning og sprogstimulation i hverdagen. Men det er svært rent praktisk at nå på biblioteket og at finde frem til velegnede bøger. Vores børn fungerer bedst i de kendte rammer, så et besøg på det offentlige bibliotek er en stor udfordring. Når vi alligevel af og til låner bøger på biblioteket, oplever vi, at børnene har rigtig svært ved at skulle aflevere dem igen. De har stort behov for rutiner og gentagelser, og der er meget tryghed i at få den samme godnathistorie aften efter aften.” – S.
”Vi vil gerne give vores unge læselysten tilbage og er den overbevisning, at litteratur kan være en vigtig brik i vores behandlingsarbejde. Vi har elever, som har sociale vanskeligheder, og som isolerer sig fra omverdenen. Litteraturen kan bruges til at arbejde med spejling, identitet og meget mere. Eleverne kan spejle sig i karaktererne og på en ufarlig måde lære deres medmennesker bedre at kende og ligeså vigtigt, lære dem selv bedre at kende, gennem identifikationen med de fiktive karakterer.” – M.
”Vi kan se, at når udvalget af bøger er stort, og når variationen er stor, så øges børnenes interesse for at læse og for at få læst højt. Mange af børnene læser dårligt, og i perioder er de ikke i en tilstand, hvor det giver mening at tage dem med på biblioteket. Deres selvværd er utroligt dårligt, men vi ser, at når de får styr på dét at kunne læse, så er der pludselig så mange flere ting, de kan, ligesom de bliver mere selvhjulpne. Dette er i den grad med til at øge selvværdet og selvtilliden.” – C.
”Vi har i lang tid anvendt vores lokale bibliotek, hvilket vi stadig gør med en vis succes. Vores ønske og ambition er at gøre afstanden mellem ’ung og bog’ meget kortere. At skabe plads til, at de unge kan undersøge bøger, litteratur og fortællinger i trygge rammer, samt at vi kan skabe et trygt miljø, hvor de kan udforske dette. Vi har unge, der er ekstremt forsømt undervisningsmæssigt, som ikke er blevet introduceret for litteraturens glæder, hvorfor der både er flovhed og modstand. Samtidig ser vi en skjult nysgerrighed, men også et stort mod, når først de bliver præsenteret for bøger, der interesserer dem.” – J.
Som disse socialpædagoger så fint skriver frem, er litteratur et
omsorgstilbud langt fra det støvede og elitære image, som bogen kan have sommetider. Læsning handler om meget mere end analysearbejde og teknisk læsekompetence. Den handler om relationer, selvværd, forståelse, om at være menneske og få en lettere gang i livet.
