Skip to content
Biblioteker til besøgsrum i fængsler

Biblioteker til besøgsrum i fængsler

4500 børn har en mor eller far i fængsel, og besøgene kan være vanskelige. Særligt kan barn og forælder have svært ved at finde noget at tale om. De har ikke en hverdag sammen, og forholdet er tit ikke tæt længere. Derfor hjælper vi med at donere biblioteker til besøgsrummene med bøger, der er egnet til at læse højt eller bladre i sammen. Så kan forælder og barn læse sammen. En sådan fælles aktivitet styrker forholdet mellem dem, og tiden går lettere og rarere. Blandt bøgerne er også titler, der omhandler at have en forælder i fængsel, så børn kan spejle sig i historierne, og bøgerne kan anspore til vigtige samtaler. Inden sommerferien og op til jul får børnene lov til at tage en bog med hjem til sig selv. Boggaverne giver læselyst, og børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre i livet. I alt donerer vi fra 2024 og de kommende år 13 biblioteker til besøgsrum. Projektet er støttet af den uddelende forening Østifterne.

Læs mere om ‘Dét vi gør’

Oplægsholder præsenterer

Kurser og workshops for socialpædagoger og ledere

Vi holder kurser og workshops for socialpædagoger og institutionsleder. Giver dem redskaberne til at skabe læselyst hos børnene. Når vi får tændt engagementet hos de voksne omkring børnene og de unge – og givet dem redskaberne til at skabe læselyst – så kan der virkelig blive skabt en læsekultur på institutionerne.

->
Kasse med julegodter, decemberbøger og et personligt kort

Julepakkedag

December kan være en svær måned. Især for børn og unge, der er anbragt. For der er fokus på den lykkelige familie, der hygger sammen, og sådan oplever de ikke julemåneden. Derfor vil vi forsøge at sprede lidt julestemning på trods og gennem bøgernes fortryllende verdner. Gennem hele året lægger vi julebøger til side, og…

->
Hænder der pakker bogpakke ind

Personlige bogpakker til børnene og de unge

I øjeblikket kører vi et pilotprojekt, hvor vi arbejder med bogejerskab. Udover at donere biblioteker til de institutioner, børnene og de unge bor på, så får hver enkelt også mulighed for at ønske to bøger til sig selv. Ønskerne kommer, fint pakket ind, med et kort og desuden to magiske Ex Libris. Mange af de…

->
Back To Top