Bøger på krisecentre: Når livet har været voldsomt, kan litteraturen lindre

Når en forælder føler sig nødsaget til at flygte til et krisecenter, kan det være svært at tro på, at livet bliver bedre. Læs for Livet ønsker derfor at skabe lidt lys og håb. Bøger kan give børn og forældre på krisecentre positive oplevelser og muligheder for bedre liv gennem adgang til gode bøger, sprogstimulering og læseoplevelser.

Derfor donerer vi biblioteker til krisecentre for både kvinder og mænd. Først og fremmest med fokus på børnene på centrene, men også på deres forældre, der alle står midt i en livsomvæltende krise. Bøgerne fungerer som et afbræk fra en hård hverdag ofte fyldt med frygt og bekymringer.
Vi skaber social forandring ved at tilføre læsning, sprog og viden til forældrenes og børnenes hverdag, som giver en lysere fremtid på mange parametre. De donerede biblioteker har derfor noget til alle. Typisk efterspørges relaterbare historier af forældrene. Andre ønsker i stedet at kunne leve sig ind i lykkelige kærlighedshistorier. Blandt andet er Jojo Moyes’ forfatterskab så populært på et af krisecentrene, at personalet må kontrollere bogkøen, så alle kan få lov at komme til. Alverdens genrer, sværhedsgrader og aldersgrupper er dækket ind – også til børnene, der ofte desværre må vente et stykke tid på at komme tilbage i et skoletilbud.

”Med biblioteket har vi fået et større udvalg, som også er mere nutidigt, og det er nyt, at vi har bøger, der er lette at læse, til de børn, der er ved at lære at læse. Nogle af børnene kan jo ikke komme i skole med det samme, og så kan vi sige ’Jamen, så har vi de her bøger, du kan læse,’” siger en ansat.

Børnene er vilde med at få læst højt, og ofte findes der en hel stak bøger på værelset ved fraflytning. Højtlæsningen skaber både nærhed mellem forælder og barn og er et fælles tredje, som kan være af stor værdi i en krisesituation og som kan hjælpe med at italesætte de svære ting og løsne knuderne i maven. På et af krisecentrene farer børnene på med krum hals og efterspørger højtlæsning med de frivillige, hvis nu deres forælder fx er i bad. Det kan også være, fordi forælderen er udenlandsk og kun taler lidt eller intet dansk. Er det tilfældet, opfordrer krisecentret til pegebøger eller til de letlæselige bøger, hvor barnet kan læse for sin mor, eller hvor moderen selv kan digte videre, hvis sproget bliver for svært. Det vigtigste er nemlig bare, at der læses løs.

”Der kom en mor med en datter på 12 år, og der fangede jeg, at datteren kunne lide at læse tegneserier og Jumbobøger. Der tog jeg hende med op på depotet, og så tog hun bøger med ned, og hun fik en kasse, som hun kunne putte bøgerne i og tage med sig ind på værelset, som noget helt særligt. Det var en måde at byde netop hende velkommen på”, udtaler Pia Lyndelse, der er leder på Krisecenter Hjemmet i Nykøbing Falster.

Samtlige tilbagemeldinger fortæller os, at beboerne er glade for og benytter bøgerne, har fået vækket deres nysgerrighed og læser mere, og at biblioteket skaber en positiv ramme for socialt samvær mellem mor og barn. Læsning ændrer nemlig liv. Ved at give udsatte adgang til litteratur skabes der muligheder for personlig udvikling, social mobilitet og livsforandrende handlinger – for både børnene og forældrene.