skip to Main Content
Biblioteker til interne skoler

Løft af interne skoler med sommerbøger, julebøger og indretningspakker

Fra 2023-2025 donerer vi 18 biblioteker til interne skoler. En intern skole er en lille skole, der ligger i forbindelse med et anbringelsessted eller et dagbehandlingstilbud, og hvis elever mest er anbragte og ikke kan rummes i folkeskolen. De modtager som regel ikke midler til at etablere et skolebibliotek, så derfor er der et stort behov for bøger, både til undervisning og lystlæsning. Vi donerer ca. 1000-1200 bøger til hver skole. Desuden får eleverne sommer- og julebøger til sig selv. Vi sender også en lille indretningspakke med hylde, lyskæde mm., som er et starterkit til at lave et hyggeligt læsemiljø, som betyder så meget for, om biblioteket bliver brugt.

Inden vi donerer et bibliotek, snakker vi med børnene og de unge om, hvilke bøger de ønsker sig i biblioteket. Så vi kan skabe den helt rette sammensætning af bøger. Et år efter, at skolen har fået et bibliotek, tager vi også på et genbesøg og taler med børnene og de unge igen. For de bliver ældre, interesser ændrer sig, og der sker udskiftning af eleverne. Bagefter sender vi opfølgningspakker med ønskebøger.

Lærerne er tit virkelige gode til at inddrage børnene. Èt sted havde eleverne fx selv været med til at bygge reolerne og lave træklodser til hylderne, som skulle sortere bøgerne i genrer mm. Sådan en inddragelse kan virkelig give børnene og de unge ejerskab over biblioteket.

Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs mere om ‘Dét vi gør’

Biblioteker til besøgsrum i fængsler

Biblioteker til besøgsrum i fængsler

4500 børn har en mor eller far i fængsel, og besøgene kan være vanskelige. Særligt kan barn og forælder have svært ved at finde noget at tale om. De har ikke en hverdag sammen, og forholdet er tit ikke tæt længere. Derfor hjælper vi med at donere biblioteker til besøgsrummene med bøger, der er egnet…

->

Praktik for unge med svære livsvilkår

Vi tilbyder ugepraktikker til unge med svære livsvilkår. Typisk unge, der går på specialskoler, og som har fået bøger af Læs for Livet.

->
Stort behov for en-til-en kontakt, og her er højtlæsning fantastisk.

Bøger på krisecentre: Når livet har været voldsomt, kan litteraturen lindre

Når en forælder føler sig nødsaget til at flygte til et krisecenter, kan det være svært at tro på, at livet bliver bedre.

->
Back To Top