Skip to content
Opfølgning med flere bøger

Opfølgningspakker til bibliotekerne

Når vi har doneret et bibliotek til en institution eller specialskole for børn og unge, så er institutionen blevet en del af Læs for Livet-familien, og vi bliver ved med at hjælpe og støtte op om læsningen. Børnene, de unge og socialpædagogerne kan alle ønske sig nye bøger til biblioteket. Fx var der en ny dreng, der flyttede ind på en institution, og han kunne ikke forstå, at der kunne være så mange bøger, men ingen om det gamle Egypten. Det måtte vi naturligvis rette op på. Vi sender over 100 opfølgningspakker om året, så børnene og de unge altid kan finde læsestof, der matcher lige deres interesser. Ønskerne er vidt forskellige. Fra bøger om dinosaurer og droner til kærlighedsromaner eller en biografi om Ove Sprogø. Godt, vi har en stor bogkælder med omkring 80.000 bøger, så vi har et stort udvalg at plukke fra.

Læs mere om ‘Dét vi gør’

Bogkældren i Bogensegade 2, 2100 København

Kurser og workshops for socialpædagoger og ledere

Vi holder kurser og workshops for socialpædagoger og institutionsleder. Giver dem redskaberne til at skabe læselyst hos børnene. Når vi får tændt engagementet hos de voksne omkring børnene og de unge – og givet dem redskaberne til at skabe læselyst – så kan der virkelig blive skabt en læsekultur på institutionerne.

->
Biblioteker til besøgsrum i fængsler

Biblioteker til besøgsrum i fængsler

4500 børn har en mor eller far i fængsel, og besøgene kan være vanskelige. Særligt kan barn og forælder have svært ved at finde noget at tale om. De har ikke en hverdag sammen, og forholdet er tit ikke tæt længere. Derfor hjælper vi med at donere biblioteker til besøgsrummene med bøger, der er egnet…

->
Læs for livet bogpakke

Personlige bogpakker til børnene og de unge

I øjeblikket kører vi et pilotprojekt, hvor vi arbejder med bogejerskab. Udover at donere biblioteker til de institutioner, børnene og de unge bor på, så får hver enkelt også mulighed for at ønske to bøger til sig selv. Ønskerne kommer, fint pakket ind, med et kort og desuden to magiske Ex Libris. Mange af de…

->
Back To Top