Skip to content
Læselyst og lystlæsning

Vi bør dyrke lystlæsning mere

Især de svageste elever læser mindre og mindre [1], og det er et problem. Samtidig siger 52 % af børn, at de ville læse mere, hvis emnet interesserede dem [2]. Skal vi have børn og unge til at læse i dag, skal vi altså præsentere dem for bøger, de har lyst til at læse, og det kan være bøger langt fra dansklærerens valg. Fx fantasy, sjove bøger, biografier om youtubere eller gaming-bøger. Vi mener, at det er vigtigere, at børn læser, end hvad de læser.

Hvad er udfordringen?
Den seneste PIRLS-undersøgelse viser, at mens de stærkeste læsere ikke er faldet i niveau siden 2016, er elever med de svageste læsekompetencer gået mere tilbage. Forskellen mellem stærke og svage læsere er altså vokset siden 2016 [3] er en bekymrende udvikling, der skaber mere ulighed i samfundet.

Sammenligner man med PIRLS-undersøgelsen i 2011, læser eleverne i dag markant mindre. Mens 49 procent læste mindre end 30 minutter uden for skolen på en normal skoledag i 2011, voksede dette tal vokset til 60 procent ti år senere [4]. Skal vi have lavet om på det, må vi sørge for, at børnene kommer i kontakt med bøger, de interesserer sig for. Læsning i skolen bliver hurtigt associeret med hårdt arbejde, analyse og kedelige bograpporter. Vi dræber læseglæden.

Særligt børn og unge, der er anbragt, har brug for at møde bøger, der interesserer dem. De starter oftest i skolen bagud på point, men læselyst kan spille en afgørende rolle for deres muligheder for at tage en uddannelse. En PISA-undersøgelse viser fx, at en halv times lystlæsning om dagen kan rykke elevers læsekompetencer et helt klassetrin [5]. Effekten af lystlæsning er desuden fire gange større end effekten af forældres uddannelse eller forældres socioøkonomiske baggrund ift. fremskridt i ordforråd, matematik og stavning. På den måde kan lystlæsning modvirke sociale ulighed [6].

Hvad gør Læs for Livet?
Vi besøger institutionerne, der skal have et bibliotek, før vi donerer bøger til dem. På et besøg spørger vi børnene og de unge på stedet, hvilke bøger det skal være, før de har lyst til at læse. Sådan får børnene og de unge indflydelse på bogudvalget, de glæder sig til, at biblioteket kommer, og der er langt større odds for, at de rent faktisk læser. Mere læsning af lyst øger mulighederne for social mobilitet for de børn og unge i samfundet, der lever de mest udsatte liv.

 

[1) Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet: PIRLS 2021
[2) Stine Reintoft Hansen mfl.: ”Børn og unges læsning 2021”
[3) Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet: PIRLS 2021
[4) Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet: PIRLS 2021
[5) Styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen (2009). Hovedresultater fra PISA 2009
[6) BookTrust (2023). The benefits of reading.

Læs mere om ‘Dét mener vi’

Fysiske papirbøger

De fysiske bøger skal dyrkes

Læs for Livet kæmper for, at børn og unge i svære livsvilkår får fysiske bøger i hænderne. Papirbøger kan noget helt særligt, og det må vi ikke glemme. Hvad er udfordringen? E-bøger og lydbøger buldrer frem, og mange smider de fysiske bøger ud og har nok i en Kindle, smartphone eller IPad. De fysiske bøger…

->
Læselyst og lystlæsning

Vi bør dyrke lystlæsning mere

Især de svageste elever læser mindre og mindre [1], og det er et problem. Samtidig siger 52 % af børn, at de ville læse mere, hvis emnet interesserede dem [2]. Skal vi have børn og unge til at læse i dag, skal vi altså præsentere dem for bøger, de har lyst til at læse, og…

->
Alle børn har ret til at vokse op med bøger

Alle børn har ret til at vokse op med bøger

Vi mener, at alle børn har ret til at vokse op med bøger. Også børn og unge, der har det svært, og måske især dem. Når man har bøger i hjemmet (eller på den institution, man bor på), kan man udvikle en identitet omkring, at her i huset er vi læsere. Det gør det også…

->
Back To Top