Vi bør dyrke lystlæsning mere
Især de svageste elever læser mindre og mindre [1], og det er et problem. Samtidig siger 52 % af børn, at de ville læse mere, hvis emnet interesserede dem [2]. Skal vi have børn og unge til at læse i dag, skal vi altså præsentere dem for bøger, de har lyst til at læse, og det kan være bøger langt fra dansklærerens valg. Fx fantasy, sjove bøger, biografier om youtubere eller gaming-bøger. Vi mener, at det er vigtigere, at børn læser, end hvad de læser.
Hvad er udfordringen?
Den seneste PIRLS-undersøgelse viser, at mens de stærkeste læsere ikke er faldet i niveau siden 2016, er elever med de svageste læsekompetencer gået mere tilbage. Forskellen mellem stærke og svage læsere er altså vokset siden 2016 [3] er en bekymrende udvikling, der skaber mere ulighed i samfundet.
Sammenligner man med PIRLS-undersøgelsen i 2011, læser eleverne i dag markant mindre. Mens 49 procent læste mindre end 30 minutter uden for skolen på en normal skoledag i 2011, voksede dette tal vokset til 60 procent ti år senere [4]. Skal vi have lavet om på det, må vi sørge for, at børnene kommer i kontakt med bøger, de interesserer sig for. Læsning i skolen bliver hurtigt associeret med hårdt arbejde, analyse og kedelige bograpporter. Vi dræber læseglæden.
Særligt børn og unge, der er anbragt, har brug for at møde bøger, der interesserer dem. De starter oftest i skolen bagud på point, men læselyst kan spille en afgørende rolle for deres muligheder for at tage en uddannelse. En PISA-undersøgelse viser fx, at en halv times lystlæsning om dagen kan rykke elevers læsekompetencer et helt klassetrin [5]. Effekten af lystlæsning er desuden fire gange større end effekten af forældres uddannelse eller forældres socioøkonomiske baggrund ift. fremskridt i ordforråd, matematik og stavning. På den måde kan lystlæsning modvirke sociale ulighed [6].
Hvad gør Læs for Livet?
Vi besøger institutionerne, der skal have et bibliotek, før vi donerer bøger til dem. På et besøg spørger vi børnene og de unge på stedet, hvilke bøger det skal være, før de har lyst til at læse. Sådan får børnene og de unge indflydelse på bogudvalget, de glæder sig til, at biblioteket kommer, og der er langt større odds for, at de rent faktisk læser. Mere læsning af lyst øger mulighederne for social mobilitet for de børn og unge i samfundet, der lever de mest udsatte liv.
[1) Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet: PIRLS 2021
[2) Stine Reintoft Hansen mfl.: ”Børn og unges læsning 2021”
[3) Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet: PIRLS 2021
[4) Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet: PIRLS 2021
[5) Styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen (2009). Hovedresultater fra PISA 2009
[6) BookTrust (2023). The benefits of reading.
Læs mere om ‘Dét vi gør’
4500 børn har en mor eller far i fængsel, og besøgene kan være vanskelige. Særligt kan barn og forælder have svært ved at finde noget at tale om. De har ikke en hverdag sammen, og forholdet er tit ikke tæt længere. Derfor hjælper vi med at donere biblioteker til besøgsrummene med bøger, der er egnet…
December kan være en svær måned. Især for børn og unge, der er anbragt. For der er fokus på den lykkelige familie, der hygger sammen, og sådan oplever de ikke julemåneden. Derfor vil vi forsøge at sprede lidt julestemning på trods og gennem bøgernes fortryllende verdner. Gennem hele året lægger vi julebøger til side, og…
Rigtig mange kriminalitetstruede og kriminelle unge har svært ved at læse, har vanskeligheder ved at se sig selv tage en uddannelse og er vidensfattige. En socialpædagog fortalte fx om en ung kriminel, der så rådyr udenfor og sagde ”Se, de små køer.” Vi vil gerne hjælpe denne gruppe unge. Derfor laver vi over de kommende…