Grønlandske børn fandt læseglæden

Grønland: Et pilotprojekt
Grønland er et land med smukke omgivelser og tragiske statistikker. Her er syv procent af øens børn anbragt på institutioner, og mange kommer fra misbrugshjem. Vi ved, at læseglæde kan skabe forandring for grønlandske børn og unge på samme måde, som vi har set det på danske institutioner. Så i september sidste år, drog Rachel til Grønland. Besøgene på bibliotek, forlag og døgninstitutioner var et pilotprojekt for at ruste os til at forsyne landets 20 anbringelsessteder med biblioteker. Det viste sig, at danske forhold ikke er lige til at trække ned over den grønlandske virkelighed. De steder, som fik doneret biblioteker efter Grønlandsbesøget fortæller nu, hvordan bøgerne blev modtaget.

Meget går igen
Grønland er anderledes – men ikke så anderledes. Mange af institutionernes positive kommentarer til bibliotekerne falder på principper, som altid har været bærende i Læs for Livet. For eksempel er stor variation i genrer og temaer mindst ligeså vigtige i grønlandske rammer som i danske: “Børnene var meget overraskede over at se så mange bøger og begejstrede over det brede udvalg.” En anden grundpille i Læs for Livets metode er, at børnenes stemmer høres og tages alvorligt. I Grønland betød det, at der nogle gange måtte være en grøndlandsk talende medarbejder til stede til at oversætte for at undgå misforståelser. For selvom børn og unge i de større byer som Nuuk typisk taler godt dansk, er det danske sprog i små bygder fuldstændig fraværende. “Vi er meget imponerede over, hvilket engagement der bliver lagt i at gøre bibliotekerne så personlige som muligt”, lyder det fra én institution. Forskellene er til at få øje på Et gennemgående problem på Grønland er, at institutionernes fagpersoner ikke er uddannede til at tage sig af børnene og de unges alvorlige og komplekse problemer. Bag de fleste anbringelser ligger incest, vold og alkoholmisbrug, og det skaber et behov for virkelighedsnære bøger, der behandler svære problemer. En institution fortæller, at børnene er begyndt at læse mere, efter de fik biblioteket, fordi der endelig kom bøger, de kunne relatere til.

Gys er en af de mest populære genrer blandt danske børn, og begejstringen for uhygge og det overnaturlige går igen på Grønland. Men her kommer glæden ved gyset fra naturens barske forhold og den grønlandske tradition for historiefortælling. Når børnene har oplevelser, de ikke kan forklare, kan det være rart at spejle dem i drømmetydning og spøgelseshistorier.

Noget at arbejde på
Modtagelsen af bibliotekerne har været overvældende positiv og hjertevarm. Turen og responsen på bibliotekerne beviser, at det kan lade sig gøre at styrke grønlandske børn og unge ved hjælp af bøger og læseglæde. Det betyder dog ikke, at alle udfordringer er løst.

Det kan være overvældende at modtage så mange bøger, lyder det fra flere steder. Institutionen, Inuusuttat Inaat, fortæller, at tilstedeværelsen af de mange bøger kræver tilvænning, men at det nok skal lykkes. En anden institution har ikke haft plads til alle bøgerne på én gang, men har til gengæld kunnet skifte bøgerne ud, så der hele tiden er nye boggodter at finde på hylderne.

Den opfordring der går mest igen er ønsket om flere grønlandske oversættelser af gode, danske bøger. Det er meget begrænset, hvilke bøger der får en chance på det grønlandske sprog, og det er ærgerligt.

Til gengæld har mange af børnene og de unge styrket andre sprog ved at gå på opdagelse i bøgerne. Eksempelvis har én dreng stort set tygget sig igennem alle bøger inden for mangagenren og selv købt flere til samlingen: “At der også var mangabøger på engelsk har kun været et stort plus. Det har medvirket til at forbedre hans engelskkundskaber.”

Hvad så nu?
“En af de unge glædede sig så meget, at han flere gange, op til at bøgerne skulle ankomme, ringede hjem for at høre, om de var kommet endnu. Da de endelig kom, blev alle bøgerne nøje studeret, og der bliver bladret på må og få.”

Der hersker ingen tvivl om, at projektet har skabt stor glæde ved modtagelsen af bibliotekerne og skabt læselyst blandt de berørte børn og unge. Det i sig selv er en sejr. Men projektet har også lagt fundamentet for, at vi kan forstå vores grønlandske familie og deres livbetingelser. På den baggrund, kan Læs for Livet måske i fremtiden støtte med endnu flere boggaver.