Hvor skal bøgerne stå?
At vokse op omgivet af bøger er en gave. Alene synet af bøger i hjemmet og hverdagen sætter sig i kroppen. Det gør bøger til hygge. De bliver intime. Bøgerne i hjemmet er også med til at skabe en identitet, der siger ”Jeg er en læser”.
Hos Læs for Livet oplever vi ofte på vores besøg på institutioner med udsatte børn og unge, at de få bøger, som stedet har, står i en vindueskarm i et ubrugt rum eller på en hylde gemt væk bag det store tv. Det signalerer, at bøger ikke er vigtige eller relevante. Inden vi donerer et bibliotek, er det derfor vigtigt, at der bliver tænkt over, hvor bøgerne skal stå. De skal være i et velbrugt, rart rum, hvor de fylder og hygger dagligt, for omgivelser opdrager meget mere, end vi tror. Sociologen David Gibson siger ligefrem: ”Ligesom en del af vores bevidsthed dannes i interaktion med andre mennesker, dannes en del af vores bevidsthed i interaktion med de fysiske omgivelser. At opfatte omgivelserne og at opfatte sig selv er to sider af samme sag.”
Oplever et barn kun læsning i klasselokalet på hårde stole under lysstofrørene, eller er det omgivet af dem hjemme i stuen og kan sidde i en blød lænestol med en kop te? Læsningens omgivelser kan gøre hele forskellen på oplevelsen af bøger, og om hvorvidt de forbindes med hårdt arbejde eller glæde og hygge. Det må vi tænke ind, når vi vil skabe læselyst.
Også i et klasselokale, i en daginstitution og i almindelige hjem er det vigtigt at reflektere over, hvor bøgerne står, og hvilke signaler placeringen sender. Kan alle børn selv nå dem? Eller skal der en voksen til at tage dem ned – eller måske endda låse dem ud af et skab? Det er faktorer, som i stor udstrækning kan påvirke, hvor meget børn læser, og hvordan bøger får dem til at føle.
I et besøg på en døgninstitution, der ikke havde en eneste bog, mødte jeg en dag en dreng, der lige ud sagde: ”Jeg får det fysisk dårligt af at se på en bog.” For ham var bøger kun associeret med skolearbejde. Han havde også været igennem flere skoleskift og var bagud i næsten alle fag. Så bøger var blevet symboler på nederlag. For at han kan begynde at få et andet forhold til bøger, er det vigtigt, at de er derhjemme i stuen eller et andet afslappet rum, men uden at kræve noget af ham. De bøger, som Læs for Livet efterfølgende donerede, skal der hverken skrives rapporter eller anmeldelser om. Det er også vigtigt, at han ser andre unge omkring sig læse for sjov og hygge sig med en bog. Først skal kroppen langsomt forstå, at bøger også kan være uforpligtende og lystfulde.
Tilstedeværelsen af reoler med indbydende bøger er med til at skabe læsere. De gør umærkeligt læsning naturlig og rar. Det er værd at tænke over, når der fx så sjældent er bøger i børnehaven eller på
fritidshjemmet, men vi klager over, at børn så hurtigt får et
dominerende skærmliv. Vi skal huske, at det vi omgiver os med påvirker både, hvad vi gør, og hvem vi er.
