Læsningen var en flugtvej

IKP-03-Hjerteplanet-L-Sort

SERIE: Vi sætter spot på litteraturens kraft ved at give fem faste spørgsmål til mennesker, som har oplevet, at læsning har forandret deres liv. Denne gang svarer Birthe Christensen, som bl.a. er børnebogsforfatter.

På hvilken måde hjalp læsningen dig?

Hvis ikke, jeg havde læst gennem det meste af livet, havde mit liv hængt i en endnu tyndere tråd, end tilfældet blev. Læsningen har hjulpet mig ud af den ensomhed, der forbinder sig med at vokse op i en familie, hvor fysisk vold og isolation var en del af dagligdagen i en årrække. Læsningen var en flugtvej, men også en fantastisk dannelsesrejse, som mine forældre med deres 7-årige skolegang ikke havde forudsætninger for at hjælpe mig på vej med. Her fandt jeg genkendelse for de omfattende følelsesmæssige vibrationer, jeg var sammensat af og lærte – og lærer fortsat – hvordan mennesker kan gå i relation med hinanden. Læsningen hjalp mig til at forstå mangfoldigheden af muligheder for at reagere i konfliktfyldte situationer og komme styrket ud af dem.

Hvem introducerede dig til læsning eller fik tændt læselysten i dig?

Det har været mine lærere de første skoleår, der har inspireret mig, men tydeligst står vores matematiklærer, der også var skolebibliotekar. Hans engagerede, på en gang muntre og stilfærdige højtlæsning af fx Snøvsen, hensatte mig til en helt anden verden. Hjemme fik vi ikke læst højt, men min mor sang og fløjtede dagen lang. Hun sang også godnatsange for os, så poesiens verden har jeg fået ind med modermælken i form af fædrelandssange, salmer og dansktopsange. En stor blanding af mange genrer, men brugbar og meningsfuld.

Hvilken bog har forandret dig eller betyder noget særligt for dig?

Skal jeg pege på en, som jeg fortsat trækker på i forskellige sammenhænge, så er det Aksel Sandemoses ‘En flygtning krydser sit spor’. Her bevæger Sandemose sig ind i sin egen livshistorie uden helt at vide, hvad han begiver sig ud i. Men han siger et sted noget i retning af, at den, der holder alle sine livstråde i sin hånd, han er ikke til at vælte. De kampe, Sandemose kæmper – eller undgår at kæmpe – i sin selvbestaltede psykoanalyse, gav mig modet til at gå vejen selv i bestræbelserne på at nå til bunds i min egen selvforståelse – og livshistorie. Hvem er vi mennesker i bund og grund, når man fjerner de mange lag, som gennem årene har gjort os til dem, vi er? Når vi kan fortælle vores egen livshistorie på godt og ondt OG samtidig kan holde fast i os selv, er vi hærdede til at klare livets udfordringer, hvordan de end måtte forme sig.

Hvor fandt du bøger henne?

Jeg fandt primært bøger på biblioteket og i bogbussen, og det gør jeg fortsat. Vi har et lokalt bibliotek, Sindal Bibliotek, som forstår at lave spændende og aktuelle udstillinger, som jeg bliver inspireret af. Og så betyder det rigtig meget, at bibliotekaren, Kirsten Gundersen, altid er parat til at diskutere litteratur, vi begge har læst. Det motiverer mig rigtigt meget til at besøge biblioteket – og at læse.

Hvilke tre bøger vil du anbefale?

For mig er der to kriterier, der ligger til grund for at anbefale litteratur. Det ene er den gode historie, der giver mulighed for refleksion – nye måder at se verden på – og den anden er den litterære kvalitet. Det må være:

  1. En flygtning krydser sit spor, Aksel Sandemose
  2. Verdenssamleren, Ilija Trojanov
  3. And, Døden og Tulipanen, Wolf Erlbruch

Birthe Christensen er 56 år, underviser og børnebogsforfatter, altid frisk på en udfordring inden for det litterære felt og bosiddende i Nordjylland. Hun har skrevet speciale om døden i danske billedbøger og håber en dag at få mulighed for at videregive resultaterne af hendes forskning til andre med samme interesse.

Vil du også svare på de fem spørgsmål? Skriv en mail til Rachel Röst på rr@laesforlivet.dk.

BO+Christensen+-+kvadrat