Man kan læse sig ud af kriminalitet
”Jeg vil gerne læse om nogen, der er kommet ud af det her shit”, sagde en ung fyr med eftertryk til Læs for Livets litteraturguide. Han var kriminalitetstruet og fedtet ind i venskaber, der hev ham ind i dårlige mønstre. For tiden gik han på et særligt skoletilbud for denne gruppe unge. Han søgte inspiration og retning. Det møder Læs for Livet igen og igen. Vi har givet mange bøger til ungdomsfængsler og institutioner for kriminalitetstruede unge i hele landet, og her er et særligt behov for litteraturen. I vores før-målinger fortæller personalet på stederne, at størstedelen af de unge er dårlige eller meget dårlige læsere. De har et lille ordforråd og er skoletrætte. Det gør det svært for dem at finde en bedre vej i livet. Ikke alene får de unge meget svært ved at tage en uddannelse, men vanskelighederne med at læse, skrive og formulere sig kan meget vel være en af årsagerne til deres problemer.
Den svenske læseforsker Ingvar Lundberg gør opmærksom på, at fattigdom på ord har store konsekvenser. Ord og begreber bringer orden i en kompleks, mangfoldig verden. De skaber sammenhæng og overblik. Den, der mangler ord, har svært ved at argumentere for sin sag, forklare, planlægge og løse konflikter. Det forårsager, hvad Lundberg kalder ”ordløshedens afmagt” og kan skabe aggression. I amerikanske undersøgelser har man fundet ud af, at tre fjerdedele af unge, som er dømt for kriminalitet, har alvorlige problemer med skriftsproget. I Sverige var det ca. halvdelen. Skriftsproget er meget nær beslægtet med læsekompetencer og ordforråd, og problemer her kan altså være en medvirkende faktor til kriminalitet.
Når Læs for Livet donerer biblioteker til ungdomsfængsler og institutioner for kriminalitetstruede unge, har læsningen derfor stor effekt. Tænk, hvis vi kan forhindre kriminel adfærd med litteratur. Tilbagemeldingen på vores indsats er, at de fleste unge læser mere eller meget mere. Nogle unge fortæller, at det er første gang, at de har læst en bog, og personalet oplever, at mange af de unge ligefrem bliver ivrige efter at læse.
På den sikrede institution Sønderbro er en ny læsekultur i den grad spiret frem. En lærer fortæller denne rørende historie: ”I går oplevede jeg for første gang i mine 3 år på Sønderbro en meget ophidset diskussion omhandlende en bog! Samtlige 6 unge på afdelingen vil læse den, og de har på fineste vis selv lavet en plan over, hvem der kan have den og hvornår. Desuden har mine kollegaer opdaget, at når de er låst inde på deres værelser, så åbner de vinduerne, og den, der har bogen, læser højt, så de andre kan lytte med fra deres vinduer. Når deres værelser bliver låst op, kommer de ud på fællesarealerne for at diskutere det, der er blevet læst! Det er en helt fantastisk (ny) oplevelse at se, hvordan én bog kan samle en hel afdeling!”
Sådan en historie viser litteraturens potentiale. Den kan fange læserne, give viden og skabe fællesskaber og nye tanker. Når vi får kriminelle og kriminalitetstruede unge til at læse er effekten stor. Vi ved, at læsningen forbedrer koncentration og giver bedre odds for at få en uddannelse. Særligt vigtigt for kriminelle og kriminalitetstruede unge er, at bøgerne også giver bedre refleksionsevne og mulighed for at udtrykke sig selv, så man ikke bliver indebrændt eller aggressiv. Så opleves verden ikke så uoverskuelig og kaotisk. Litteratur kan virkelig forandre liv.
