Birgitte Rasch

“For at det ikke skal være løgn, så har jeg bestukket mine børn med penge for at få dem til at læse”, griner Birgitte.

Hun har en lang karriere i læsningens tegn bag sig med 40 år som folkeskolelærer og skolebibliotekar. Derfor ved hun, hvilken forskel, glæden ved at læse kan gøre.

Da livet som efterlønner for nogle år siden gav tid til at engagere sig i nye projekter, overvejede Birgitte muligheden for at blive frivillig: “Altså jeg tror ikke, at jeg ville være særlig god som sådan en besøgsven i Røde Kors.” Men som frivillig hos Læs for Livet kan hendes ekspertise komme i spil.

Læs for Livets biblioteker bygges nemlig primært af frivillige, og så er det vigtigt at vide, hvad unge mennesker gider læse: “Jeg læser simpelthen masser af ungdomsbøger. For at have en fornemmelse af, hvad der interesserer de børn og unge, vi har med at gøre”. Der er noget tilfredsstillende ved at få fortalt, hvilke børn, der skal have bøgerne og så bygge et særligt bibliotek til lige netop dem, synes hun.

“Jeg synes, det er så hyggeligt hernede. At møde andre mennesker og møde alle de unge – de holder jo også mig lidt ung endnu.” For Birgitte er Læs for Livet er et sted at høre til, efter arbejdslivet er slut: “Her har jeg min faste gang. Her hører jeg til på en helt anden måde.”

Sara Have Eriksen

“Jeg var sådan lidt fan-agtig. Det var nok egentlig en fanmail, jeg skrev.”

Sara faldt over en artikel om Læs for Livet i et fagforeningsblad og skyndte sig med det samme at sende en mail til stifteren, Rachel Röst.

Sara nåede at studere litteraturvidenskab i et år, før det gik op for hende, at pædagogikken var hendes kald. Hun havde arbejdet som pædagogmedhjælper i sit sabbatår, og det havde sat sig i hende. Derfor fik pædagogstudiet førsteprioritet, og litteratur blev i stedet holdt på hobbyplan.
“I den tid jeg nåede at være på pædagogstudiet, inden jeg startede i Læs for Livet, havde jeg savnet, at børn og litteratur lappede mere ind over hinanden.” Og så var det, at hun en dag sad og bladrede i Socialpædagogen og stødte på Læs for livet: “Da jeg læste artiklen, tænkte jeg: Det her må jeg bare se, om jeg kan blive en del af.”

Det kunne hun selvfølgelig. Rachel gav kaffe og en lang snak, fortæller Sara, og hun har været med på frivilligholdet lige siden. Det var under organisationens spæde start, og gennem årene har Saras arbejde varieret meget. Hun har opsøgt institutioner, lavet research, pakket bøger, været kontaktperson og haft ture med ud på institutionerne.

“Læs for Livet er et sted, hvor man møder meget, meget inspirerende mennesker. Nogle som har stor glæde – ja, ligefrem passion – for litteratur og læsning, men som også har et stort hjerte for børn og unge. De to ting bliver rigtig fint smeltet sammen.”

Jan Jørgensen

“Hvis jeg kan komme og sætte en lampe op og få en kop kaffe og en sludder, så passer det mig godt.”

Mød Jan, bogkælderens erklærede altmuligmand. Jan har arbejdet som lærer på Bernadotteskolen i mange år, før han blev pensioneret. For et års tid siden blev han headhuntet til Læs for Livets frivillighold af Birgitte, som også er frivillig og desuden Jans tidligere kollega og ven gennem mange år.

“Jeg tror nok, hun tænker, at jeg er noget af en håndværker. Derfor henvendte hun sig til mig. Og det er jeg overhovedet ikke”, siger Jan med et selvudslettende glimt i øjet.
“De kunne lige bruge en som dig i Læs for Livet”, havde Birgitte sagt. Og selvom Jan ikke selv mener, at han hverken er den store murer, tømrer eller VVS’er, kan han da godt sætte en væg og en lampe op, når der er brug for det.

“Som pensionist får man en del mere fritid, og så tænkte jeg, at det ville være godt at hjælpe nogle andre.” Det viste sig dog for Jan, at han hurtigt fik taget en masse projekter på sig, og så var hverdagen pludselig fyldt igen. Derfor er det så rart, at han kan komme og hjælpe, som det passer, fortæller han.

Jan betragter som sagt ikke ligefrem sig selv som nogen handyman. Men han kan tage sig af mindre praktiske opgaver “… og det bliver værdsat af de mange kvinder, der er her”, smiler han.

Lea Carlsen Ejsing

“Jeg skrev faktisk til en veninde i dag, at jeg skulle herned: ‘Jeg skal ned og gå og være rolig mellem reolerne.’”

Lea har altid haft travlt med frivilligarbejde, og før Læs for Livet var hun en af dem, der flakkede rundt og delte suppe og vanter ud til hjemløse og flygtninge i København. Men frustrationen over at føle, hun ikke kunne gøre nok voksede hele tiden.

Indtil Leas søster, som arbejder med resurseoptimering, sagde noget klogt: “Det eneste du kan gøre er at finde noget, hvor du har en resurse og udnytte den til at gøre noget for nogen, der har det skidt.” Det var et godt råd i teorien, tænkte Lea “… men der findes jo ikke nogen, der kan bruge en, der er god til at læse bøger.”

Hun fandt løsningen, da hun stødte på en artikel om Læs for Livet på Facebook. Hun sluttede sig hurtigt til holdet som kørselsfrivillig, men ønskede egentlig mest at blive litteraturguide: “Det passede med, at min bil brød sammen, og så var det ligesom ikke en mulighed længere. Så jeg tænkte: Okay, nu gør jeg det!”

Lea har den helt særlige opgave at tage ud og snakke med børnene og forstå, hvad der passer til deres læseniveau og livssituation. Som litteraturguide, lægger Lea det fundament, som det enkelte bibliotek skal bygges på.

“Hernede snakker vi tit om at dem, der ikke kan lide at læse bare ikke har fået den rigtige bog endnu. Og det er vildt vigtigt, at de møder den bog. Men de skal også møde en, der ved, hvordan man finder den. Og det synes jeg helt klart er min rolle.”

Der er ingen tvivl om, at den korte vej til forandring er vigtigt for Lea: “Det bliver så konkret, fordi vi fokuserer på den særlige læseoplevelse for det enkelte barn. Selvfølgelig er det langsigtede mål, at de alle sammen skal få en uddannelse og hæve sig op over deres sociale arv og blive gladere og mere trygge i livet. Men her og nu er det: Værsgo! Den her bog vil du synes er dejlig – hav nogle fede timer med den. Slut.”

Hos Læs for Livet, er der ikke ret langt fra det vi gør til at se, at det giver mening, forklarer Lea. “Og dét er vildt fedt.”