Prinsesser, hyggestunder og medbestemmelse

– Om evalueringen af vores tidlige indsats

I tre år har vi sørget for, at der kom lækre bøger ind hos udsatte familier i Vordingborg, Horsens og Lolland. Vi rykkede biblioteker ind på familiebehandlere og plejefamiliekonsulenternes kontorer, og disse fagprofessionelle havde så boggaver med sig ud i familierne. Børn og forældre var med at bestemme, hvilke bøger de ønskede sig. Og Læs for Livet sørgede for, at netop disse bøger var i biblioteket. Vi kan fortælle, at prinsesser, biler, dyr, monstre og pirater var vældig efterspurgte.

I dag lander evalueringen af projektet, der har fået navnet ”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark”. Den helt korte version? Projektet virker. Bøgerne bliver taget godt i mod og brugt. 94 % af forældrene angiver, at de læser med deres børn enten dagligt eller flere gange om ugen, mens det tilsvarende tal var 48% før projektets start. Det er en stor udvikling. Og hvorfor er det så vigtigt med den læsning? Læsning kan for det første være et våben mod ulighed. Når børn forlader børnehaven, er der op til to års forskel på sproglige kompetencer, og alt for mange begynder i skolen så langt bagud på point, at de ikke kan hentes. Forskning viser også, at et barns læsekompetencer er mere betydningsfulde for karakterer i skolen end forældres uddannelsesbaggrund. Styrker vi læsningen, styrker vi oddsene for at få en uddannelse for disse børn.

Børnene er interesserede i bøgerne, selvom om vi voksne sommetider har lave forventninger og tænker, at skærmene trækker mest. Evalueringen af projektet viser, at over 70 pct. af forældre nu angiver, at de 0-6 årige børn selv har opsøgt bøger ”dagligt” eller ”flere gange om ugen” inden for den sidste måned. Dette skyldes især, at børn og forældre selv vælger bøger, og at der ikke er tale om en fast bogpakke. Vi har i projektdesignet valgt den medbestemmelse, da den virker så godt i Læs for Livet daglige arbejde med andre udsatte børn og unge: Alle vil gerne spørges om, hvad de vil læse, og ikke bare have lagt en bog i hænderne. En familiebehandler udtrykker det således:

”Det er vigtigt, at børnene er med til at vælge bøgerne, da børnenes begejstring er med til at motivere forældrene og engagere børnene selv”.

Inden bøgerne kom ud at stå på de fagprofessionelles kontorer, var de på kursus hos os. Vi fortalte om, hvorfor læsningen var vigtig at arbejde med, og vi gav tips til formidling til familierne. For eksempel, at man sagtens kan have god stund med en bog, hvis man som forælder selv er en dårlig læser. I evalueringsinterview fortalte nogle forældre, at noget af det, som har været brugbart i samtalerne er, hvordan de ikke behøves at kunne læse op for børnene, og at det er fint, hvis de blot kigger på billederne med børnene og selv fortæller ud fra dem. Det er stadig en succes. Mere nærhed er en kvalitet ved projektet, som de fagprofessionelle fremhæver. Højtlæsning er en fælles hyggestund, langt fra at familiemedlemmerne sidder med hver sin skærm. Familiebehandlere og plejefamiliekonsulenter vurderer også, at projektets effekt har været med til at give børnene bedre koncentration, og at børnene bedre kan sætte ord på følelser. De falder lettere til ro, og både forældre og børns sproglige udvikling er forbedret.

”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark” har haft en positiv virkning for de familier, projektet har berørt. Godnathistorier, intimitet og yndlingsbøger. Skoleparathed, bogstavkendskab og bogtryghed. Projektet understøttede det hele.

Du kan finde hele evalueringsrapporten her.