image-asset

Sara Have Eriksen

“Jeg var sådan lidt fan-agtig. Det var nok egentlig en fanmail, jeg skrev.” Sara faldt over en artikel om Læs for Livet i et fagforeningsblad og skyndte sig med det samme at sende en mail til stifteren, Rachel Röst.
Da livet som efterlønner for nogle år siden gav tid til at engagere sig i nye projekter, overvejede Birgitte muligheden for at blive frivillig: “Altså jeg tror ikke, at jeg ville være særlig god som sådan en besøgsven i Røde Kors.” Men som frivillig hos Læs for Livet kan hendes eksperavtise komme i spil.
Derfra var der ikke langt fra J. K. Rowling til Charles Dickens. Det var nemlig ikke vigtigt, at bøgerne hun læste var alderssvarende, bare de var spændende.
Sara nåede at studere litteraturvidenskab i et år, før det gik op for hende, at pædagogikken var hendes kald. Hun havde arbejdet som pædagogmedhjælper i sit sabbatår, og det havde sat sig i hende. Derfor fik pædagogstudiet førsteprioritet, og litteratur blev i stedet holdt på hobbyplan.
“I den tid jeg nåede at være på pædagogstudiet, inden jeg startede i Læs for Livet, havde jeg savnet, at børn og litteratur lappede mere ind over hinanden.” Og så var det, at hun en dag sad og bladrede i Socialpædagogen og stødte på Læs for livet: “Da jeg læste artiklen, tænkte jeg: Det her må jeg bare se, om jeg kan blive en del af.”
Det kunne hun selvfølgelig. Rachel gav kaffe og en lang snak, fortæller Sara, og hun har været med på frivilligholdet lige siden. Det var under organisationens spæde start, og gennem årene har Saras arbejde varieret meget. Hun har opsøgt institutioner, lavet research, pakket bøger, været kontaktperson og haft ture med ud på institutionerne.
“Læs for Livet er et sted, hvor man møder meget, meget inspirerende mennesker. Nogle som har stor glæde – ja, ligefrem passion – for litteratur og læsning, men som også har et stort hjerte for børn og unge. De to ting bliver rigtig fint smeltet sammen.”